Gen, DNA-frekvens der fungerer som en kode for et bestemt protein, der er med til af bestemme en egenskab, Allel, En variant af et gen, der bestemmer en bestemt egenskab, Dominant, Stort bogstav, Man skal kun have arvet en allel for at fænotypen kommer til udtryk, Recessiv, Lille bogstav, Det er nødvendigt med en recessiv allel fra hver forælder, for at fænotypen kommer til udtryk, Kønsbunden, Et gen med et bestemt gen eller egenskab sidder på et af kønskromosomerne hvor det ofte sidder på X- kromosomet., Autosomal, Et gen med et bestemt gen eller egenskab sidder på et af autosomerne, Stamtræ, Et stamtræ viser, hvordan egenskaber eller sygdomme nedarves i en familie gennem generationer, Krydsningsskema, Et krydsningsskema bruges til at vise, hvordan gener kombineres ved arv, Codominans, Hvor to dominante alleler kommer til udtryk i fænotypen, Ufuldstændig dominans, Den heterozygot genotype resulterer i en fænotype der er en blanding af de to homozygot fænotyper, Epistasi, Et gen påvirker udtrykket af et andet gen, A dominerer ikke kun over a men også over B/b, Koblede gener, Gener, der er placeret på samme kromosom og derfor har en tendens til at blive nedarvet sammen, Monogen nedarvning, Monogen nedarvning er nedarvningsmønstret for ét gens nedarvning., 2-gen nedarvning, Når der nedarves 2 gener “sammen” for eksempel farve og form, Meiose, Meiose er den celledeling, der danner kønsceller (æg og sædceller) og danner celler med halve antal kromosomer, Kønscelle, Æg og sædceller hos mennesker, Overkrydsning, Overkrydsning er udveksling af arvemateriale mellem to homologe kromosomer, Haploid, En celle der indeholder ét enkelt sæt kromosomer, Diploid, En celle der indeholder 2 sæt kromosomer, Kromosom, Findes i cellekernen og er DNA som er “krøllet sammen”, Mitose, Mitose er den proces, hvor en celle deler sig og danner to nye, genetisk identiske datterceller, Fænotype, Observerbare eller fysiske egenskaber, såsom øjenfarve eller hårfarve. Bestemt af personens genotype, Genotype, Et individs fulde genetiske sammensætning. Genotypen beskriver kombinationen af alleler (genvarianter) for et bestemt gen, Karyotype, Et individs fulde genetiske sammensætning. Genotypen beskriver kombinationen af alleler (genvarianter) for et bestemt gen, Autosom, de 22 par i menneskekroppen som ikke er kønskromosomer., Kønskromosom, Kønskromosomer er det kromosom par, som bestemmer et menneskes biologiske køn, X og Y, Homozygot, En homozygot, har to ens alleler (f.eks. AA eller aa), Heterozygot, En heterozygot er et individ, der har arvet to forskellige versioner (alleler) af det samme gen fra sine to forældre; for eksempel Aa, Homologe kromosomer, Homologe kromosomer er to kromosomer i et par, som indeholder de samme gener, Heterologe kromosomer, Heterologe kromosomer er kromosomer, der ikke hører sammen som et par. De bærer ikke de samme gener., Punktmutation, genmutation, hvor en enkelt base i DNA-sekvensen udskiftes med en anden, Kromosommutation, en større ændring i et kromosoms struktur, der påvirker flere gener samtidigt, Kromosomtalsmutation, En ændring i antallet af kromosomer i en celle og skyldes fejl i meiosen, Analysekrydsning, En analysekrydsning afslører en ukendt genotype ved at krydse med en kendt homozygot recessiv, Udspaltningsforhold, Udspaltnings forhold viser, hvordan egenskaberne fordeler sig i afkommet efter en krydsning

Genetik

tarafından
Yazdır
Yerleştir

Skor Tablosu

Görsel stil

Seçenekler

Şablonu değiştir

Otomatik olarak kaydedilen geri yüklensin mi: ?